Udsolgt

Døgnet rundt – året rundt ...

Produktet er udsolgt.

DKK 100,00

Lagerstatus: Ikke på lager

Døgnet rundt – året rundt ...

 

Så længe skibe har sejlet på havet, har der fundet strandinger og forlis sted. Mange søfarende har mistet livet.

 

Vi skal helt frem til ar 1560, førend kong Frederik II oprettede fyrvæsenet, og de indre farvande blev afmærket. I året 1684 blev lodsvæsenet oprettet til yderligere forbedring af sejladsen i danske farvande. Der var nu mulighed for at få hjælp af en stedkendt sømand til sikker havn.

 

Der var dog fortsat ingen organiseret hjælp at hente på kysten til personredning ved skibsforlis. Først i 1852 blev der lovgivet om et dansk redningsvæsen. Meget hurtigt blev der bygget redningsstationer på Jyllands vestkyst og ved Bornholms kyster. Sikkerheden ved sejlads nær Danmarks kyster var dermed blevet betydeligt forbedret.

 

Der fandt ingen sejlads sted på Esbjerg, da byen og havnen ikke eksisterede. Derimod var der sejlads på Ribe, Sønderho, Nordby og ikke mindst Hjerting. Da Danmark i 1864 tabte krigen mod Tyskland , mistede vi vore havne i Slesvig-Holsten mod Nordsøen.

 

I 1868 blev der lovgivet om anlæggelsen af en Vestkysthavn ved Esbjerg, og efter havnenes indvielse kom der hurtigt gang i sejladsen på Esbjerg. Samtidig tog forlisene fart, og mange menneskeliv gik tabt under sejlads langs kysten eller undervejs mod Esbjerg. Det farlige Horns Rev strækker sig mange kilometer ud i Nordsøen og var kun afmærket med fyrskibe.

 

I finansåret 1907/1908 blev derpå statsbudgettet afsat midler til etablering af en redningsstation ved Esbjerg. Esbjerg redningsstation var i modsætning til de fleste andre stationer en havnestation, hvor redningsbåden udgik fra et havneanlæg og ikke fra den åbne strand. Redningsbåden kunne risikere at skulle roes eller bugseres op til 70 km, inden man nåede frem til ulykkesstedet. Alligevel fik Esbjerg først en motorredningsbåd i 1922.

 

Tak til Grete Tuxen Andersen og Alan Hjorth Rasmussen, der beredvilligt påtog sig arbejdet med at skrive Esbjerg redningsstations 100-års jubilæumsskrift, og tak til de mange, herunder de frivillige redningsmænd som i årenes løb har gjort en stor og uegennyttig indsats for opretholdelsen af redningsberedskabet i Horns Rev og Vadehavsområdet. Tak endvidere til de mange i og uden for Esbjerg, som på forskellig vis har sluttet op om stationens arbejde og til de enkeltpersoner, firmaer og institutioner, som har bidraget til trykningen af nærværende jubilæumsskrift.

 

Esbjerg den 1. marts 2007

Jens Degn Abrahamsen

Stationsleder

(bogens forord)

Titel: Døgnet rundt – året rundt ... Esbjerg redningsstation 1907-2007
Tekst og layout: Alan Hjorth Rasmussen og Grete Tuxen Andersen
Redaktion: Jens Degn Abrahamsen, John Abrahamsen og Bent Eenberg
Udgivet af: Esbjerg Redningsstation
Sats, scanning og tryk: PE offset A/S, Varde
Bogbinding: J. P. Møller Bogbinderi A/S
Skrift: Rotis Serif
Papir: 115 g Multiart Silk
Format: Ill. indb. (20,2 x 27,7 x 1,7 cm)
Sideantal: 232
Vægt: 924 g
Pris: 100 kr.
Forsidefoto: Bent sørensen/Medvind Fotografi, Esbjerg, øvelse den 6. januar 2007
Bagsidefoto: Esbjerg Roredningsbåd 1908, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Udgivet med støtte fra: Jens O. Bjerre Madsen, Farvandsvæsenet, Esbjerg Fiskeriforening, Lida & Oskar Nielsens Fond, Blue Water Shipping A/S, Esbjerg Ugeavis's Fond, Esbjerg Kommune, Ribe Amt, Esvagt A/S, Niels Winther & Co., J. Lauritzens Eftf. Esbjerg A/S, Claus Sørensens Fond, B.G. Fonden i Esbjerg, Viking Life Saving Equipment A/S, Henning G. Kruse, Skjern Bank, Esbjerg afdeling, Esbjerg Havn, Grumsens Maskinfabrik A/S, Mathis Værft A/S, Bent Sørensen/Medvind Fotografi, Esbjerg, Scandinavian Auto Logistics, Esbjerg, Jensens Tømrer- og Snedkerforretning Aps, Esbjerg og Triple Nine Fish Protein a.m.b.a.., Esbjerg