Rock'n'roll, hofdogs & congobajere

DKK 400,00

Lagerstatus: på lager.
stk.

Rock'n'roll, hofdogs & congobajere

(Bogens forord)

En vestlig trend

Gamle Danmark var titlen på en populær TV-serie, som Danmarks Radio sendte i årene 1983-1984. I ti afsnit fortalte journalisten og forfatteren Paul Hammerich om Danmark og generationen efter 2. Verdenskrig frem til 1972, da Danmark blev medlem af EF. En krønike blev den også kaldt.

Frem til 1945 havde landbrug været det dominerende erhverv i Danmark. Det havde flest beskæftigede og var den største bidragsyder til Danmarks eksportindtjening. Næsten 120.000 unge mænd arbejde i landbrug - fæstet fra 1. maj til 1. november for et halvt år ad gangen. I 1970 var de reduceret til 17.000. Flyttet fra land til by, hvor den voksende industri gav nye jobs med regulerede arbejdstider og fast løn. Eller de unge søgte nye udfordringer og kiggede indenfor i nogle af de mange nye uddannelsesmuligheder, der fulgte med det moderne Danmark. Og de særligt modige valgte at emigrere for at finde lykken udenlands.

Hvad vi oplevede i Danmark var dog ikke specielt dansk, men en vestlig trend. Året 1945 - afslutningen på 2. Verdenskrig - var år 0. Efter 2. Verdenskrig, som man havde trukket sig sejrrigt ud af, kunne alt kun gå fremad. Den nye generation var "babyboomerne" i de vestlige lande og dækkede årgangene 1946-1964. I Danmark hed de "De store årgange". For dem var alle muligheder åbne, og de voksede op i forventningen om, at verden hele tiden ville blive et bedre sted at være, og at de selv havde ansvar for at præge den og vælge, som de nu syntes eller som situationen gav muligheder for. Musikalsk førte det mange nye strømninger med sig, som var med til at definere ungdommen og dens holdninger. Rigtig mange valgte også at lade deres eget liv præges af den moderne tid og musikken.

En af de lokale repræsentanter for denne generation er Poul Bjelke Laursen, som i denne bog fortæller om sit eget liv og alle de ting, der fyldte og fik indflydelse på hans liv. På hans vugge stod ikke skrevet, at han både skulle bliver musiker og/eller journalist, men ud fra egne interesser og tidens mange påvirkninger blev det sådan. Et menneskes oplevelse af en tid i forandring.

På arkivets vegne vil jeg gerne takke Poul Bjelke Laursen mange gange for at ville fortælle om sit liv og hans professionelle oplevelse af udviklingen gennem sit arbejde som journalist og musiker.

Også en stor tak til Johan Hoffmann Fonden og Esbjerg Fonden (I. C. Møllers Fond) for at have gjort udgivelsen mulig.

Jørgen Dieckmann Rasmussen, arkivchef
(Jørgen Dieckmann Rasmussen døde 23.01.2025)

Bogen er på 406 sider, indbundet og rigt illustreret.

 

 

Titel: Rock'n'roll, hofdogs & congobajere
Forfatter: Poul Bjelke Laursen
Tekst af: Poul Bjelke Laursen
Layout: Linda Kongerslev
Tekst og billedredaktion: Poul Bjelke Laursen og Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Billedredaktion: Poul Bjelke Laursen og Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Redigeret af: Lars Brockhoff, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Udgivet af: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Serie: Skriftrække B
Udgivelsesår: 2025
Produktion: Stibo Complete A/S
Grafisk tilrettelægning: Linda Kongerslev, Grafisk Design
Format: Ill. indb. (26 x 19 x 3,5 cm)
Sideantal: 406
Vægt: 1.431 g
Pris: 400 kr.
Oplag: 1.250 stk.
ISBN: 978-87-89085-273-9
Udgivet med støtte fra: Johan Hofmann Fonden og Esbjerg Fonden