Redaktøren i Esbjerg: J. P. Sundbo – en biografi

Redaktøren i Esbjerg: J. P. Sundbo – en biografi

Biografien skildrer Sundbos (1860-1928) liv og levned, som landarbejdersøn, som landarbejder, som højskoleelev og højskolelærer, som journalist ved den socialdemokratiske presse, som agitator for landarbejdernes organisering, som redaktør for Vestjyllands Social-Demokrat og som lokalpolitiker i Esbjerg.

Det er historien om den fattige dreng fra Frederikssund-egnen, der endte med at blive landskendt for sin spidse pen og skarpe tunge og for sin utrættelige kamp for demokratisering arbejdslivet – især for den klasse af landarbejdere, han selv var rundet af.

I Socialdemokratiet blev Sundbo en kontroversiel skikkelse. Han talte ofte partiledelsen midt imod og kunne stå stejlt og uforsonligt på sine synspunkter. Han skaffede sig ry for at være uregerlig og blev i Th. Staunings øjne "en af vore mest særprægede mænd" – "alt for særpræget til, at han overhovedet helt kunne tilhøre nogen retning i  politisk eller åndelig henseende", som partifællen C. N. Hauge udtrykte sig i nekrologen over Sundbo.

I Esbjerg blev redaktøren – som Sundbo hed i daglig tale – til gengæld værdsat efter fortjeneste. Det hang sammen med, at byens arbejderbefolkning for en stor del var indvandrede landarbejdere med en lignende baggrund som Sundbos. Der blev skabt en noget nær symbiotisk samhørighed mellem redaktøren og byens største fagforening, Arbejdernes Fagforening. Redaktøren skaffede sig på den måde en magtbase, hvorfra han kunne sætte sig op imod blad- og partiledelsen i København, hvilket i situationer gav ham yderligere kredit i Esbjergs arbejderbevægelse. Det satte ham også i stand til at oprette Danmarks første arbejderhøjskole – Esbjerg Arbejderhøjskole i 1910.

Sundbos metamorfose fra at læsse møg til at blive redaktør af Vestjyllands Social-Demokrat og de facto leder af arbejderbevægelsen i Esbjerg er overraskende, dramatisk og imponerende.

I forsøget på at indfange Sundbos mange identiteter har det været en ambition at finde balancen mellem at indleve sig i og holde en kritisk distance til den biograferede.