Folk og folkestyre i 150 år

Folk og folkestyre i 150 år

Nogle ting i livet tages så selvfølgelige, at vi næsten ikke værdsætter dem, ja nærmest tager dem for naturgivne. Grundloven er eksempel herpå. I dag giver loven den danske befolkning vide muligheder for at leve og udfolde sig. Mange synes, at sådan har det altid været her i landet - og at alle andre lande bare kunne gøre som os. De mange nye demokratiers problemer med at få folkestyret til at fungere kan forekomme uforståelige - vi har jo løsningen, der virker!

I denne selvsikkerhedens rus er det vigtigt med et historisk tilbageblik. Grundloven i dag har ikke bestået uforandret i 150 år. I begyndelsen var forholdsvis få mennesker - og kun mænd - involveret i den demokratiske proces. Retten til at stemme og blive valgt var desuden afhængig af indkomst. Dette er blevet ændret. Vi har også haft perioder, hvor folkestyret reelt har været sat ud af kraft - mest markant i provisorietiden, hvor et mindretal regerede mod et flertal - og fik lov til det. Parlamentarisme, dvs. at en regering ikke må have et flertal imod sig, blev nemlig først anerkendt i Danmark ved systemskiftet i 1901. I årtier havde kongemagten svært ved at fungere inden for rammerne af et konstitutionelt monarki, og befolkningen skulle lære at acceptere alles ret til at udtale sig og deltage i den demokratiske proces. Folkestyre indføres ikke blot over natten. Det er en langvarig proces med udvikling, tilbageskridt, justeringer og fremskridt. Vi er kommet langt og føler os stærkt rustet, men spørgsmålet om grundloven skal revideres dukker alligevel lejlighedsvis op i den politiske debat. I tider med store forandringer kan det være påkrævet at se på så central en rammelovgivning som grundloven. Der kan opstå behov for at justere og forbedre den, men fjernelse af principielle grundlovssikrede rettigheder, vi danskere i dag betragter som selvfølgelige, er ikke på dagsordenen.

I anledning af grundlovens 150-års jubilæum har bestyrelserne for Ribe Amts Lokalarkiver samt Historisk Samfund for Ribe Amt besluttet sig for at skue tilbage gennem 150 års Ribe Amts historie for at se, hvordan folkestyret har udviklet sig her. Det har givet en broget buket af bidrag, som hver på deres måde sætter vore grundlovssikrede rettigheder i dag i relief. Ikke alt i dette historiske tilbageblik forekommer os demokratisk i dag. Vi har nok haft folkestyre i 150 år - men i det lange spand af år har det også styret folk.

Mange har bidraget til at gøre denne bog til virkelighed. For det første er der grund til at takke redaktionen, der har sat mange kræfter ind på at udforme bogen og skaffe penge til udgivelsen. Det gælder Olga Pedersen, Aastrup, Birgitte H. Thomsen, Esbjerg, Ejvind Busk Jensen, Ounbøl og Søren Mulvad, Seem. Dernæst en tak til alle forfattere for deres artikler. Endelig skal der bringes en stor tak til de mange kommuner, fonde m.m., som med tilskud har været med til at gøre bogen mulig. Det drejer sig om Dansk Folkeoplysningssamråd, Ribe Amt, Lida og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond, Blaabjerg, Blåvandshuk, Bramming, Brørup, Esbjerg, Fanø, Helle, Ribe, Varde, Vejen og ølgod kommuner. Uden denne støtte havde en udgivelse ikke været mulig.

Esbjerg, den 5. maj 1999

Jørgen Dieckmann Rasmussen

formand for Ribe Amts Lokalarkiver og Historisk Samfund for Ribe Amt

(bogens forord)