En by og dens skole – Folkeskolen i Esbjerg 1868-1994

En by og dens skole – Folkeskolen i Esbjerg 1868-1994

Begrundelsen for denne bog var for mig, at Esbjerg er en ung by, hvis hurtige udvikling har givet den en historie, der ikke ligner andre danske byers. En hastigt voksende, i gennemsnit ikke særlig velstående befolkning tvang de første kommunalpolitikere til at beskæftige sig både med børnenes sundhed og deres uddannelse. Folkeskolen var den institution, hvorigennem opgaverne kunne løses, og i tilknytning til den skabtes den første udbyggede skolesundhedspleje i Danmark. På det pædagogiske område blev der også taget bemærkelsesværdige initiativer. Skolemyndighederne nøjedes ikke med at indføre eksamensmellemskolen. Få år efter gjorde de oprør mod den delte skole og blev derved banebrydere for de pædagogiske tanker, som i stigende grad kom til at præge skolen i hele det tyvende århundrede. de arbejdsformer, som tidligt toges op i Esbjerg, er siden blevet hverdag i den dansk folkeskole. Senere generationer af skolepolitikere i Esbjerg har fulgt linjen med fornøden tilpasning til deres tid. En væsentlig ledetråd i bogen er derfor at fastholde denne sammenhæng i den kommunale skolepolitik gennem næsten et hundrede år.

Jeg har beskæftiget mig pædagogisk og administrativt med folkeskolen og er ikke videnskabeligt uddannet historiker. Derfor vil jeg bekende, at jeg begyndte med den videnskabeligt set forældede opfattelse, at nu skulle den objektive sandhed om skolen i Esbjerg fortælles. Efterhånden blev jeg klogere. Kildernes ufuldstændighed, forfatterens udvælgelse og prioritering af emner belærte mig om, at det blev min fremstilling af historien. Det ansvar har tynget mig. Jeg har så søgt at fremdrage det, som kunne forklare den særlige status, som skolen i Esbjerg stadig har i esbjergensernes bevidsthed. Dertil kan jeg føje, at fremstillingen i hvert fald hviler på de kilder, der har været tilgængelige. Esbjergs lokalhistoriker Verner Bruhn gav mig det råd, at det ikke skulle være en beskrivelse af min egen indsats, og at jeg ikke skulle beskrive det, som var beskrevet tidligere. Begge dele har jeg mest muligt søgt at overholde, og bogen er af sidstnævnte grund forsynet med en litteraturliste over litteratur om Esbjerg Skolevæsen, hvortil den interesserede læser henvises. I fortsættelse heraf skal det også fremhæves, at vægten er lagt på de politiske holdninger til skolevæsenet som helhed. Oplysninger om den enkelte skole findes i vidt omfang i skolevæsenets blad Hjem og Skole, ikke mindst i de særnumre, som mange skoler har redigeret i forbindelse med jubilæer o.lign. Desuden har enkelte skoler udgivet bøger om deres historie.

Når den objektive sandhed ikke kunne formes, måtte fremstillingen hvile på noget andet. Hensigten blev da at fortælle ud fra kilderne om de lokale skolepolitiske tanker og initiativer og deres virkning på skolen i Esbjerg, det med- og modspil der kom fra højere myndigheder, og i nødvendigt omfang at knytte forbindelsen til den pædagogiske udvikling i Danmark som helhed. Et væsentligt element i prioriteringen har været at søge tilgodeset det i fortiden, som belyser eller forklarer nutiden.

Esbjerg, marts 1996
Werner Adolphsen
(forord)