Fiskeriet set fra dæk og kaj

Fiskeriet set fra dæk og kaj

Om Esbjerg by og havns opståen er der mange beskrivelser. Der er skrevet om de første pionerer og om udviklingen fra det primitive fiskeri til det storfiskeri vi kender i dag.

Derimod er der ikke skrevet ret meget om fiskernes daglige liv på havet og i havn. Fiskerne er sædvanligvis gode fortællere, men meget lidt skrivende. der har næppe været overskud til at gribe pennen, når de kom i havn efter en lang havtur.

Hvis ikke der skrives om de svundne tider, vil noget forsvinde i glemslen, og det er et tab.

De fleste fiskere har begyndt deres fiskerliv som kokkedreng på en fiskekutter. Kokkedrengen var den yngste og laveste placerede i det hierarki, der var om bord i kutteren. Han rangerede på samme lave stade som tjenestedrengen på bondegården, hvis liv og trængsler er beskrevet af adskillige. Derimod har jeg ikke kunnet finde ret megen litteratur om yngstemanden på en fiskekutter. Det vil jeg prøve at råde bod på ud fra egne erfaringer som kokkedreng på en fiskekutter i årene 1943 til 1946, samt hvad jeg i øvrigt kender fra andre, der var drenge i disse år.

I beretningen vil der forekomme ord, der indgik i fiskernes daglige sprog dengang, og som kunne være noget specielt. Kokkedrengen skulle kende ord som palstøtte, pullert, klyds, tiljer, pikfald, skøder, fald, kovser, sjækler, kordeler, kalve, gajer, spygatter osv. Han skulle også vide, at motoren hed en maskine, og at skibets størrelse blev angivet i tons og ikke i det officielle BRT, og at der ikke blev brugt meter, men favne som måleenhed. Fangsten blev ikke opgivet i kg., men i pund og antal af kurve fyldt med fisk.

For de fleste drenge var alt dette en mærkelig og fremmed verden. Men der var et godt fællesskab blandt fiskerne, og drengene faldt sædvanligvis hurtigt til under de specielle forhold, der rådede på fiskerihavnen.

Fiskernes daglige liv på hav og i havn for bare halvtreds år siden føles allerede i dag at være fortidigt.

Derfor har det været mit formål med bogen at fastholde og beskrive noget af den fiskerkultur, som betød så meget for en stor del af byens befolkning og for Esbjerg by.

Esbjerg, september 1993
Johs. Bredmose Simonsen
(forord)