Ikke kun om søndagen

Ikke kun om søndagen – Treenighedskirken Esbjerg 1961-2011

Midt i november 2011 markerede Treenighedskirken sit 50 års jubilæum. Blandt mange aktiviteter var udgivelsen af Per Günthers bog, Ikke kun om søndagen – Treenighedskirken i Esbjerg 1961-2011. Bogen er nu kommet i kommission i Esbjerg Byhistoriske Arkiv og kan købes både i arkivet og her i arkivets webshop.

Esbjerg er en af de danske byer med rigtig mange nye kirker. Dels er byen ung, dels voksede byen voldsomt efter 2. Verdenskrig, da danskerne flyttede fra land til by. Nye bydele opstod og dermed også behovet for nye kirker.

I Esbjerg blev Treenighedskirken den første i rækken af nye kirker, og Per Günther skildrer i sin bog, hvordan kirken blev til og den rolle, den kom til at spille for sognebørnene. Som det lå i tankegangen bag de nye kirker, skulle de være rummelige og også huse ikke-kirkelige aktiviteter for både unge og gamle – set over en 50-årig periode med Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor som det længstlevende element.

Treenighedskirken har ikke været urørt af tiden – det kom bl.a. til udtryk ved orkanen den 3. december 1999, hvor en kirkemur blæste ind, ødelagde en masse kirkestole og ændrede kirkegangen en længere periode. I dag står et monument af kobber fra taget foran kirken som minde om dette pust fra Vorherre.

Per Günther. Ikke kun om søndagen. Treenighedskirken i Esbjerg 1961-2011. 148 s., ill. indb. Udgivet af Treenighedskirken.

Bogens forord af Per Günther:

Treenighedskirken var den første kirke i Esbjerg, som brød med den traditionelle opfattelse af, hvordan en kirke skulle se ud. Her var kirkerummet kvadratisk, og i direkte tilknytning til det var der menighedssal med scene, mødelokaler, køkken og kontor, og så stod klokketårnet helt for sig selv. Det vakte opsigt.

Esbjerg var i slutningen af 1950'erne stadig en by, hvor en stor del af befolkningen var forankret i kirkelige traditioner, og man kunne derfor forvente, at et så avanceret kirkebyggeri kunne skabe forargelse. Men det gjorde det ikke.

Tværtimod tog beboerne den nye kirke til sig og sluttede op om det, der foregik der. Det er det, denne bog handler om.

Selv har jeg næsten været med fra starten. Jeg blev ansat den 1. april 1962, så jeg har fulgt en stor del af historien på nærmeste hold.

Dog har jeg ikke – som så mange andre nu halvgamle drenge – spillet fodbold på den plads, hvor kirken nu ligger. Men jeg kender nogen, der har, og som efter bedste evne har fortalt mig om det og så meget andet.

Tak til dem og til de mange andre, specielt byarkivar Jørgen Dieckmann Rasmussen, som har hjulpet mig med mange oplysninger. Også tak til pastor Ingrid Lisby Schmidt for assistance og tak til menighedsrådet, fordi jeg fik overdraget opgaven med at skrive denne bog.

Og endelig en meget stor tak til journalist Annelene Vestergaard, som har læst korrektur på bogen og rådgivet og inspireret mig under en stor del af processen.

Esbjerg, august 2011
Per Günther