Ribe

DKK 98,00

Lagerstatus: på lager.
stk.

»Ribe«

 

Ribe er den korte, men meget rammende titel på den bog, Ribe Byhistoriske Arkiv udgiver i forbindelse med byjubilæet 2010, men det er nu en anderledes bog, end man ville forvente af et arkiv, for den rummer udelukkende helt nye billeder og i farver.

 

Igennem hele 2009 fotograferede fotograf Torben E. Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, i tæt samarbejde med Ribe Byhistoriske Arkiv livet i Ribe, som det udfoldede sig i byens offentlige rum.


Billederne viser altså livet i Ribe, da byen var 1299 år gammel – 2009 var året lige inden 1300-års jubilæet. Der åbnes med rester af fyrværkeri på Slotsbanken, og der sluttes af med en fyrværkerioplyst himmel over Ribe som optakt til jubilæumsåret. Og ind imellem følger så alt det, som giver Ribe liv: Tøndeslagning i Quedens gård til fastelavn, spøgelsesbyvandring, Motionsløbet Løb mod lyset, begyndende havearbejde i kolonihaverne, Vikingemarked, Tulipanfesten, Classic Cars, sankthans, translokation på Ribe Katedralskole og fra Handelsskolen, jazz-festival, fodboldskole, dyrskue med gummistøvlekast, Ribelund-festival, høstmarked, kulturnat, valg til by- og regionsråd, julemandens vækning, julegudstjeneste ved Sct. Catherine Kirke o.s.v. – indtil nytårsfyrværkeriet signalerer, at et år er slut, og et nyt kan begynde. I dette tilfælde jubilæumsåret.


Fra den store samling billeder, der blev taget i løbet af 2009, har arkivleder Karen Margrethe Melbye og projektmedarbejder Anders V. Knudsen fra Ribe Byhistoriske Arkiv sammen med fotograf Torben E. Meyer udvalgt en række billeder til en bog med titlen Ribe. Den er på 103 sider, og alle billeder er i farver og i stort format.


Bogen er udgivet med støtte fra Styregruppen for Ribe 1300, Frøs Herreds Sparekasse og Sydbank Sønderjyllands Fond.

Titel: Ribe
Udgivet af: Ribe Byhistoriske Arkiv
Udgivelsesår: 2010
Fotos af: Torben E. Meyer
Produceret af: Kiva Grafisk, Esbjerg
Tryk: Tarm Bogtryk A/S
Format: Ill. indb. (21,5 x 30,2 x 1,2 cm)
Sideantal: 103
Vægt: 742 g
Pris: 98 kr.
Oplag: 2.000 eksemplarer
Omslag: Karen Korsgaard, Kiva Grafisk
ISBN: 978-87-89085-14-2
Udgivet med støtte fra: Styregruppen for Ribe 1300, Frøs Herreds Sparekasse og Sydbank Sønderjyllands Fond