Den 25. oktober 2001 fejrer Esbjerg Byhistoriske Arkiv 50 års jubilæum. At den unge by Esbjerg har haft et lokalhistorisk arkiv i så mange år, kommer bag på mange, men mere forunderligt er det så, at historien egentlig går endnu længere tilbage. Allerede i 1924 oprettede en gruppe borgere med interesse for historie et lokalhistorisk udvalg, der skulle indsamle oplysninger om byens historie og sørge for at udgive bøger om den unge bys historie. Initiativtager var daværende bibliotekar Carl Thomsen, og han allierede sig med gårdejer Gyde-Petersen, maler Jørgen Hansen, overdyrlæge L. Hansen, redaktør L. Høyer-Nielsen, lektor Tengnagel Jørgensen, papirhandler Tobiesen, boghandler Winther og overassistent Wulff.

 

De voldsomme forandringer, området omkring Esbjerg havde undergået, var uden tvivl en af de væsentlige grunde til »pionerernes« interesse for historien. De havde selv været med til at forandre det forblæste hedeområde ved Esbjerg Kleve til et moderne og stadigt voksende bysamfund. De huskede endnu som Peter Gyde-Petersen, hvordan spor i hedesandet var vejene, man færdedes på, og at adskillige Esbjerg-familier boede i jordhytter, fordi de endnu ikke var helt sikre på, om Esbjerg nu også rummede »de bedre muligheder«, man talte så meget om, eller om man skulle flytte et andet sted hen. Denne tidlige historie offentliggjorde det lokalhistoriske udvalg i bogen Esbjerg – Historie og historier, der udkom i to hæfter i henholdsvis 1927 og 1930. I 1939 udgav udvalget endvidere viceinspektør Karl Bruuns hæfte, Esbjerg-egnen – dens geologiske udvikling og første bebyggelse i oversigt. Hæftet høstede stor anerkendelse i samtiden og blev i mange år anvendt i folkeskoleundervisningen.

 

Af ukendte grunde synes det lokalhistoriske udvalg at miste sit engagement og sin kraft ved udgangen af 1930’erne. I 1936 blev Museumsforeningen for Esbjerg og Omegn stiftet, og kredsen bag museet var stort set identisk med personerne i Det Lokalhistoriske Udvalg for Esbjerg. Da alle arbejdede frivilligt, gik museumsinitiativet ikke mindst ud over lokalarkivarbejdet, som til sidst næsten gik i stå.

 

Den 25. oktober 1951 blev arkivarbejdet i Esbjerg reorganiseret og bragt på fastere grundlag, og siden har der været kontinuerligt lokalhistorisk arkivarbejde i Esbjerg. Det oprindelige udvalg havde suppleret sig med snedkermester Niels Thomsen, boghandlermedhjælper Brinch Fischer, fhv. kriminalkommissær Georg Rasmussen, dyrlæge Arvedsen og T. Tobiesen Kragelund. Formand blev lektor Tengnagel Jørgensen, der sammen med overbibliotekar Ingrid Vig Jensen blev drivkræfterne i arbejdet. I praksis var det lokalhistoriske arbejde i Esbjerg forankret under Centralbiblioteket for Ribe Amt, og pengene til det kom også i vid udstrækning derfra. De frivillige, meget interesserede medlemmer af arkivudvalget stod dog stadig for driften, og sådan fortsatte det stort set indtil 1973, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv blev overtaget af Esbjerg Kommune og blev en afdeling under hovedbiblioteket. Siden er udviklingen fortsat, som man kan læse andre steder. I denne sammenhæng handler det nemlig ikke om arkivets historie som sådan, men om det årti, hvor det lokalhistoriske arkivarbejde blev sat på skinner, så det har kunnet udvikle sig frem til i dag. Kort og godt – det handler om 1950’erne. Arkivets årti.

 

En bog som denne bliver ikke til uden bistand fra mange sider. For det første er der endnu engang grund til at takke Knud Rasmussen for at have overladt arkivet sit omfattende fotoarkiv. Det var den grundlæggende forudsætning for bogen. Dernæst vil jeg gerne takke arkivassistent Keld Hermansen for bistand under det indledende arbejde og Claus la Cour Bennedsen for hjælp i de senere faser med løft af tunge, indbundne aviser og kopiering af artikler fra mikrofilmede aviser. Tak til arkivassistenterne Grethe Morsø og Gitte Schmidt for fremfinding af fotos, fotograf Brian Kristensen for fremstilling af fotos og til souschef Anette Rydahl for hjælp til korrekturlæsning. Også en tak til arkitekt Else Kierstein for layout af omslag, til fhv. bogtrykker Børge Nielsen for råd, vejledning og praktisk bistand undervejs samt sidst, men ikke mindst til Bjarne Schmidt og Jens Vaupel, Kiva Grafisk, for samarbejdet om bogens produktion. Endelig bør der også sendes en tak til alle de, som med tålmodighed levede med og accepterede min fordybelse i 1950’ernes forunderlige epoke.

 

Esbjerg i september 2001

Jørgen Dieckmann Rasmussen
arkivleder
(forord)