Udgiverens forord

 

I november 1971 blev Vestjysk Aktuelt ramt af bladdøden, ti år efter dagbladet Vestjyden måtte lukke. Vestjysk Aktuelt skulle løfte opgaven med at udgive en socialdemokratisk avis i Vestjylland efter Vestjyden, men projektet mislykkedes. Læserne faldt fra, og LO sagde nej til at dække det voksende underskud for i stedet at samle kræfterne om udgivelsen af det landsdækkende Aktuelt. Som bekendt kuldsejlede også dette projekt mange år senere.

I 1971 blev dagbladet Vestkysten stadig opfattet som en udpræget partiavis for Venstre, selv om den havde fået ny redaktør, der lagde vægt på at signalere større åbenhed. Lukningen af Vestjysk Aktuelt kom ikke som nogen stor overraskelse, og i partiet og på avisen diskuterede man, hvordan man kunne dæmme op for Vestkystens monopolstilling. Det mest realistiske bud var udgivelsen af en ugeavis, baseret på annonceindtægter. I mange andre byer udkom husstandsomdelte ugeaviser, og det forekom oplagt at overføre denne model til Esbjerg.

Esbjerg Ugeavis blev udgivet af et aktieselskab, som blev stiftet af Esbjerg Ugeavis’ Fond. Dette projekt var Henning Rasmussen meget stærkt engageret i, og han var med til at rejse midler til aktiekapitalen i Esbjerg Ugeavis A/S. Fra selskabets start til han blev medlem af Folketingets Præsidium var Henning Rasmussen formand for bestyrelsen i Esbjerg Ugeavis A/S og Esbjerg Ugeavis’ Fond.

Ideen viste sig at være økonomisk bæredygtig, også takket være en stor og dygtig indsats fra medarbejderne. Udgiverne havde ikke til hensigt at udgive en partiavis eller være talerør for bestemte interesser, men at skrive om begivenhederne i byen, også dem som Vestkysten helst så skrevet ind i glemmebogen. Ugeavisen skulle være en forretning, der hvilede i sig selv, men ikke sikre investorerne et gyldent afkast. Formålet med udgivelsen var at bryde Vestkystens pressemonopol i Esbjerg. Det lykkedes.

Henning Rasmussens indsats var en væsentlig del af grunden til, at de løse ideer blev til et levedygtigt projekt. Esbjerg Ugeavis Fond har længe ønsket at hædre ham som en af initiativtagerne, der samtidig indgår i rækken af stærke socialdemokratiske profiler med base i Esbjerg. Henning Rasmussen var en politiker med store talenter, som han udfoldede på en måde, der gav respekt. Han havde en arbejdsevne, som man kun kan beundre, og han satte sig ind i alle de sager, han havde med at gøre, helt ned i detaljen. Han var populær blandt vælgerne, men uden at lefle for folkestemninger. Han havde holdninger med kant samtidig med, at han var i stand til at skabe sagligt holdbare løsninger sammen med sine modstandere.

Han var som borgmester stærkt engageret i Esbjergs omstilling fra havne- og fiskeriby til en moderne by med en alsidig erhvervsstruktur og et stærkt udbud af uddannelser. Da han kom til byen i 1955, var den helt fremmed for ham, men i løbet af kort tid etablerede han sig i byens politiske liv og faldt i det hele taget godt til i byen. Så godt, at han efter en kort tid i det københavnske valgte at vende tilbage til Esbjerg for at bygge hus. Ingen kan være i tvivl om, at Henning Rasmussen blev tilvalgsesbjergenser. Selv om han sammenlagt tilbragte flere år på Christiansborg end i Esbjerg Byråd, bevarede han sin glæde ved at bo i byen.

Desværre fik han på grund af sygdom aldrig tid til at skrive sine erindringer. Denne bog er en beskrivelse af Henning Rasmussens politiske indsats, eller rettere sagt en mindre del af den – skulle det fulde billede tegnes, ville det kræve mange, mange flere sider. Forfatteren har haft helt frie hænder, og hvis læseren efter endt læsning sidder tilbage med en positiv opfattelse af Henning Rasmussen som person og politiker, er der på ingen måde tale om bestilt arbejde. Æren herfor tilfalder alene Henning Rasmussen.

Esbjerg, juli 2014
Holger Refslund
Formand for Esbjerg Ugeavis' Fond

Forord

Henning Rasmussen spillede en aktiv rolle i dansk politik fra han var helt ung. Han kom i Folketinget i 1960 og fik allerede her markeret sig som en politiker med en interessant fremtid og kurs mod ministerposter. Han afveg imidlertid fra den udstukne bane, da han i 1964 blev valgt til borgmester i Esbjerg, men som formand for Købstadsforeningen og senere Kommunernes Landsforening var han jævnligt med på den landspolitiske scene og fik også tilbudt ministerposter, som han dog takkede nej til. Det var en overraskelse, da han endelig i 1979 sagde ja til at blive indenrigs– og justitsminister i en af Anker Jørgensens mange mindretalsregeringer. Han var minister indtil 1982, og undervejs blev han igen medlem af Folketinget, indtil han forlod aktiv politik i 1994, hvor han sluttede sin politiske karriere med posten som formand for Folketinget.

Han fyldte meget i det lokale politiske liv i Esbjerg gennem mange år. Jeg har ikke kendt ham personligt, men for et par år siden fik jeg en opfordring til at skrive hans biografi. Den kunne nemt have fyldt flere bind end dette ene – Henning Rasmussen var livet igennem enormt flittig og i besiddelse af en imponerende arbejdsevne, og han sad i et utal af råd, nævn, bestyrelser og hvor han nu ellers kunne gøre sig gældende. Og han sad ikke kun til pynt. Han passede i den grad sit arbejde. Han havde et stort administrativt talent, som han udfoldede i sine mange bestyrelsesposter, men denne side af hans virke omtales kun perifert, fordi det politiske indhold i posterne var begrænset.

Dette er en politisk biografi, og derfor er der kun lidt om privatpersonen Henning Rasmussen, også af den gode grund, at han var et meget privat menneske. Han havde let ved at omgås andre mennesker og satte pris på det, men han havde en dør, der blev lukket, når han var hjemme hos familien. I stedet har jeg fokuseret på nogle få af de politiske projekter, han var involveret i, fordi de særligt tydeligt viser hans måde at agere som politiker på. Desuden har jeg gjort en del ud af de sager, hvor den offentlige opfattelse af ham er forkert, ikke mindst myterne om hans store glæde ved at rive smukke, gamle huse i Esbjerg ned for at anlægge parkeringspladser.

I større billedtekster har jeg valgt at præsentere nogle få af de mange mennesker, han arbejdede sammen med i sit politiske virke. Selv om han gerne ville bestemme, var han livet igennem meget bevidst om at være en loyal og ordholdende samarbejdspartner, og han var villig til at bruge den tid, der skulle til, for at skabe samdrægtighed om vigtige problemer.

Bogen bygger primært på avisartikler samt samtaler med en lang række mennesker, der har kendt Henning Rasmussen. Desuden har jeg haft adgang til hans arkiver, dels i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, dels i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. I betragtning af materialets karakter har jeg udeladt et noteapparat, da der undervejs er angivelser af tid og oprindelse for beskrivelserne, så det i givet fald vil være ganske let at gå videre f. eks. i aviserne med de aspekter af Henning Rasmussens virke, som læseren kunne få lyst til at vide mere om.

Undervejs har jeg mødt stor hjælpsomhed fra mange sider. Først og fremmest en tak til Ebba Rasmussen og den øvrige familie for oplysninger, billeder og tålmodighed. Jeg vil gerne takke de mange mennesker, som beredvilligt har afsat tid til interviews. Jeg har haft stor glæde af samtalerne med følgegruppen. Fhv. skoleleder K. A. Gorritzen har løbende læst og kommenteret manuskriptet og fremskaffet informationer. Fhv. forstanderinde Aja Høy-Nielsen har beredvilligt stillet sit materiale om sygehusvæsenet i Esbjerg til rådighed. Jeg har mødt stor hjælpsomhed fra personalet på Esbjerg Bibliotek, Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, uanset hvor pressede disse institutioner måtte være på ressourcer. Ikke mindst lederne af de to sidstnævnte institutioner, Jørgen Dieckmann Rasmussen og Henning Grelle, har ydet bistand i et omfang langt ud over pligtens grænser, hvor ganske almindelig arbejdsglæde tager over. Til billedmaterialet har jeg fået stor hjælp fra arkivar Lars Hyldahl Brockhoff og fotograf Brian Kristensen, begge Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Jeg vil gerne takke Esbjerg Ugeavis Fond for at have gjort det muligt at realisere projektet og for at have stillet mig helt frit med hensyn til opgavens løsning, hvorfor ansvaret for bogens indhold alene påhviler mig.

Esbjerg, september 2014
Peter Bak